Thursday, November 25, 2004

 

"Hvorfor er det lige, at jeg ikke står og sælger sodavand i DSB-kiosken på Valby Station".

Brændestykker og stole bliver kylet gennem rummet. Aviser, kopper, en kaffekande, hvad som helst i rummet på en ungdomsklub i Valby, bliver kylet afsted en søndag i november 2004. En flok drenge af forskellig etnisk herkomst står hvert sit sted i det turbulente rum og skændes for fuld skrue. Araber mod kurder. Palæstinenser mod israeler. Etnisk minoritet mod dansker. Pædagog mod klubmedlem.

"Din fucking luder, hold din kæft", råber en af drenge til souschefen, som forsøger at få det voldsomme og fysisk truende skænderi til at stoppe.

Og det er her souchefen får tanken:
"Hvorfor er det lige, at jeg ikke står og sælger sodavand i DSB-kiosken på Valby Station".

For første gang i sit pædagogliv, hvor hun ellers har en høj score på vellykkede og succesfulde integrationer af snart sagt hvem som helst med burka, 14 børn og dårligt dansk. Men i dag, denne ellers almindelige søndag i november, hvor der tilsyneladende er stille, gråt og farveløst i København, blusser konflikterne faretruende op i en ungdomsklub i Valby.

"For første gang i mit arbejdsliv som pædagog, ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg ved fucking ikke, hvad jeg skal gøre for at nå de unge indvandrer- og flygtningedrenge, som er teenagere lige nu. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre!".



Comments: Post a Comment

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?